Mød erhvervsfolk, der forstår vigtigheden af tætte relationer
NETVAERK’s medlemmer kommer fra stort set alle brancher i det danske erhvervsliv
“NETVAERK henvender sig til erhvervsaktive personer, der ønsker at arbejde struktureret med professionelle relationer, forretningsmæssig sparring og lokal synlighed.
Medlemmerne i NETVAERK er typisk selvstændige samt ansatte med ansvar for opnåelse af et salgsbudget, og det er overvejende små og mellemstore virksomheder, der er repræsenteret.”
Det afgørende for, om du passer ind i NETVAERK, er om du ønsker at bidrage aktivt til et professionelt erhvervsnetværk, hvor medlemmer hjælper hinanden med relevante kontakter, sparring og forretningsmæssige muligheder.
Hvis du tror på værdien af gensidig hjælp, tillid og professionel relationsopbygning, passer du godt ind i NETVAERK – uanset om du kommer fra en enkeltmandsvirksomhed eller en større organisation.
Det er den erhvervsaktive person, engagementet og viljen til at bidrage professionelt, der er afgørende – ikke virksomhedens størrelse.
Gruppens sammensætning
I den enkelte gruppe, kan der kun sidde én med hvert ”speciale”.
En mekaniker, en advokat, en assurandør osv.
Når vi skriver ”speciale” og ikke ”branche”, skyldes det, at det i nogle tilfælde kan give mening, at der f.eks. sidder to tømrervirksomheder i samme gruppe.
Hvis en lignende virksomhed søger medlemskab, vurderes det i dialog med det eksisterende medlem, om der er overlap i speciale, som kan skabe konflikt med gruppens sammensætning.
I det tænkte eksempel, kan den ene tømrervirksomhed arbejde med at bygge nye huse, og den anden kan være en mindre service-tømrer der skifter døre og vinduer. Hvis disse to virksomheder kan arbejde sammen, ja så kan de godt sidde i samme gruppe.